torsdag, april 07, 2005

Paris - dag 2

Torsdag morgen tog jeg til konferencen som blev holdt af the International Bar Assocation hos Paris Bar Association som har hjemme på lige ved siden af Justitspalæet. Dér viste det sig at Nicolai Hesgaard også var tilmeldt konferencen, så vi fandt en plads ved siden af hinanden. Resten af dagen gik med faglige indlæg, super frokost buffet og en god kop kaffe på pladsen bag ved Justitspalæet.



Anne Louise brugte dagen på at se på museer og ellers spadsere rundt i sin gamle hjemby og nyde synet. Til frokost mødtes hun med Marinka, en god ven af familien som bor i Paris med sin mand og deres to børn.



Efter konferencen var der reception på Musée D'orsay hvor Anne Louise stødte til. Jeg havde aldrig været på museet som ligger i en nedlagt banegård, og det var meget sjovt at se det samtidigt. Efter et par glas champagne fik vi en guidet tour som var rigtig interesant.



Bagefter gik turen til Maison des Polytechniciens hvor der var arrangeret middag. Det var nogle utroligt smukke lokaler som gav en fin ramme om arrangementet.



Efter middagen tog Nicolai Anne Louise og jeg forbi en Cafe i nærheden og fik en øl til at slutte aftenen af og kl. var 2 før vi igen var tilbage på hotellet!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home