lørdag, april 09, 2005

Paris - dag 4

Lørdag sov vi lidt længe og nød ikke at stille vækkeuret! Vi sprang morgenmaden over og tog hen på Café de la Paix ved Operaen og spiste frokost, for som min farmor Tutte altid sagde, så har man ikke været i Paris hvis man ikke har drukket kaffe på Café de la Paix!



Anne Louises veninde Cali stødte til. Cali læste sammen med Anne Louise for 10 år siden i Paris og er nu fotograf. Efter frokosten tog vi hen og kiggede på Hermes butikken, som Cali havde lavet forsiden til. Derefter gik turen videre til flere butikker og Cali's yndlingsbager som lavede nogle gode franske makroner!



Bagefter tog vi tilbage til hotellet og lagde vores ting og smuttede over i Bon Marché for at klare den sidste shopping. Så gik turen til Anne Louise's veninde Emanuelle som havde lavet pandekager!

Efter et par hyggelige timer tog vi ned på en lokal bar, hvor Claus stødte til. Claus arbejder hos Oticon i Paris og bor dernede med sin kæreste Marie, som læser medicin. Ved 1-2 tiden smuttede Claus og jeg hjem og efter lidt roomservice tog jeg en time på øjet.



Ved 4 tiden blev jeg vækket af Anne Louise som var kommet hjem og efter en hurtig pakning tog vi en taxi til triumfbuen hvor lufthavnsbussen gik 5.45. Det var en rimelig hård afslutning på en kanon tur!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home